JORDEMODERSAMTALE
At være gravid rejser både glæde, spørgsmål og bekymringer. I en jordemoderkonsultation hos mig får du tid, ro og nærvær – et trygt rum, hvor du og din graviditet er i centrum. Sammen styrker vi din tillid til kroppen, forbereder dig på fødslen og lader samtalen dreje sig om det, der giver dig ro i maven.
Der bliver både tid til samtale, udvendig undersøgelse, blodtryk, undersøgelse af urin og hjertelyd. Derfor kan denne konsultation være en erstatning for en konsultation i det offentlige. Hav derfor gerne din vandrejournal med.
Du har mulighed for at få tilskud fra Sygeforsikringen “danmark”.