EFTERFØDSELSOMSORG
En kærlig genforening med din krop
Fødslen er en af livets største overgange. Uanset om den har været kort eller lang, blid eller intens, har din krop arbejdet dybt og kraftfuldt. Alligevel går fokus ofte hurtigt videre til baby – og moren glemmes.
Efterfødselsomsorg er en blid og nærende behandling, hvor du får lov til at lande. Her er der plads til både krop, følelser og den transformation, du har været igennem.
Behandlingen kombinerer efterfødselsmassage og rebozomassage med lukningsritual – en helende og styrkende stund kun for dig.
Efterfødselsmassage – ro, restitution og genopbygning
Efter fødslen kan kroppen føles træt, øm og åben. Hormonerne forandrer sig, og søvnen er ofte sparsom.
Den blide, omsluttende massage:
- Løsner spændinger i nakke, skuldre, ryg og bækken
- Støtter kroppens restitution
- Øger blodcirkulationen
- Skaber ro i nervesystemet
- Giver dig en dyb følelse af afspænding og nærvær
Massagen tilpasses nænsomt din krop – uanset om du har født vaginalt eller ved kejsersnit.
Rebozomassage med lukningsritual – at samle og afslutte
Rebozo er en traditionel mexicansk metode, hvor kroppen nænsomt vugges og omsluttes i tørklæder. I lukningsritualet arbejdes der med at “samle” kroppen igen – fysisk og symbolsk – efter den store åbning, som graviditet og fødsel er.
Ritualet kan:
- Give en oplevelse af at blive holdt og støttet
- Skabe kropslig forankring
- Hjælpe med at markere overgangen fra graviditet til moderskab
- Give en følelse af helhed og indre ro
Mange kvinder beskriver det som en dybt rørende og forløsende oplevelse.
Efterfødselsomsorg handler ikke om at “fikse” noget. Det handler om at ære det, din krop har gjort. Det er en pause, hvor du bliver holdt – så du igen kan holde. En investering i din restitution, din balance og dit velbefindende som mor.
Du fortjener omsorg. Også efter fødslen.
Du har mulighed for at få tilskud fra Sygeforsikringen “danmark” ved tilkøb af efterfødselssamtale.